 |
 |
|
 |
 |
Som vi plejer har vi også dette år været på tur i Kr. himmelfartsferien.
Den første overnatning var på Farø, fra sent onsdag til torsdag, det regnede og stormede så det var en lyst, men vi havde selskab af mange svenskere, som sikkert var på vej syd på.
Det klarede op og vi besøgte Krokodillezoo ved Eskilstrup på Falster.
Der efter kørte vi til Kragenæs på Lolland, det var planen, at vi skulle have ligget på camping der, men da vi ikke havde bestilt, grundet vi ikke vidste, hvor mange vogne vi blev, så var der ikke nogen ledige pladser. Vi blev dog tilbudt et meget pladret område, som vi sikkert let kunne have kørt fast i, og da det på ingen måde kunne komme på tale om en økonomsk reduktion, så valgte vi at takke nej.
Hvorefter vi ringede til Maribo sø camping, der bliver man altid godt behandlet, en meget sød campingvært og personale. Der fik vi straks tilbudt 3 pladser lige ved siden af hinanden på natteravnspladsen. Det skal også bemærkes, at man ikke skal betale extra for varmt bad, og at der er nogle meget fine bade og toiletforhold.
I det hele taget oplever man, at der er gjort meget ud af alle sanitære forhold , også køkken og tv stue.
Vi havde et par meget hyggelige dage der, og kommer helt sikkert igen.
Pladsen har også en helt fantastisk beliggenhed, som gør, at selv om vi kører autocamper, gerne vil ligge der, da der er masser af cykelture man kan tage, hvis man ikke selv har cykler, kan de lejes på pladsen, som også lejer kanoer ud.
Under link har jeg lavet et link til Mariebo sø camping.
Derefter gik turen til Alstrup hos Inga og Poul som har autocamper parkering med udsigt til Guldborgsund, hvor vi tog den sidste overnatning og hyggede os sammen med dem.
En stor tak til Inga og Poul for et dejligt ophold, det er helt sikkert, at der er et par, der gerne vil ned og prøve at køre ATV 'er igen.
På De Frie Autocamper`s vegne Mogens Madsen.
|
|
Selv om vejret ikke var så godt, er der altid en spændende udsigt.
Det var kun torsdag formiddag, at vejret ikke var godt.
Vi fik selskab af 12 svenske vogne i løbet af aftenen.
Krokodillezoo er et godt sted, hvis vejret ikke er helt godt.
De har også en meget selskabelig fugl, som jeg ikke ved hvad hedder.
Men den er meget smuk.
Her ses det at en krokodille godt kan gå sammen med en skildpadde.
Her er der rigtig hygge på
Maribo sø camping
Et par af de mange andepar hyggede sig på Maribo torv, en stille fredag eftermiddag, Lørdag er torvedag.
Dejligt solskin ved Maribo domkirke.
Vi var også nede på stationen og se det gamle veterantog køre afsted.
Her igen hygge med en dejlig frokost, hos Lene og Torben, som er igang med at stege bøffer.
Sikke et vejr !
Der er ænder alle vegne, og de er altid klar, hvis der bydes på mad.
Fredag ankom endnu en autocamper, som også fik en plads.
Så var vi 4 autocampere og en campingvogn vi havde det dejligt.
Hos Inga og Poul er der et dejligt kik til Guldborgsund.
Både de store og de små drenge måtte ud og prøve at køre ATV.
Autocamperpladsen set fra stranden.
PÅ stranden kan der findes mange fossiler, her er der gang i et studie.
Mere infoKan li'
|
|
|
|
 |